Parkeringsbekendtgørelse
Kommunalbestyrelsen i Glostrup har på sit møde 14. februar 2007 vedtaget nedenstående parkeringsbekendtgørelse:
Parkeringsbekendtgørelse for Glostrup Kommune
I medfør af færdselslovens § 92, stk. 1, jf § 92c, stk. 4, har Glostrup kommune med samtykke fra Københavns Vestegns Politi truffet følgende bestemmelse om parkering på offentlige kommunale veje og på de private fællesveje, hvor kommunen er vejmyndighed og jf. færdselslovens § 92, stk. 1, berettiget til, med politiets samtykke, at træffe færdselsmæssige bestemmelser:
§ 1 Køretøjer med en tilladt totalvægt over 3500 kg, påhængskøretøjer (herunder campingvogne), motorredskaber og traktorer må i tidsrummet kl. 19.00 – 07.00 kun parkeres, hvor det er tilladt ved særlig afmærkning.
Stk. 2 Uanset stk. 1 må påhængskøretøjer (herunder campingvogne) med tilladt totalvægt på højst 2000 kg dog parkeres i indtil 24 timer, medmindre andet er tilkendegivet ved afmærkning.
§ 2 Ved overtrædelse af denne bekendtgørelse kan der pålægges afgift i medfør af færdselslovens § 121.
§ 3 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2007. Samtidig ophæves parkeringsbekendtgørelse af 1. november 2002.
Søren Enemark
borgmester
Opdateret 23. august 2011
Top