Synshjælpemidler
Der kan ydes støtte til synshjælpemidler, hvis hjælpemidlet kan afhjælpe følgerne af en medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse. Der kan ikke ydes støtte, npr nedsættelsen alene skyldes en optisk synsfejl.
Glostrup Kommune har et samarbejde med Kommunikationscentret, der foretager udredning og vurdering af behovet for optiske hjælpemidler, som f.eks. kan være zoomtekst, filterbriller, lupper, lupbriller, CCTV og optikunderstøttende hjælpemidler.
Der kan endvidere ydes støtte til tekniske hjælpemidler til blinde, som f.eks. mobility-stokke, talende ur, cd-afspiller med særlige funktioner og særlige køkkenredskaber og markeringsudstyr.
Henvendelse om ovenstående skal ske til:
Center for Borgerkontakt, Visitationsenheden.
Der kan også rettes henvendelse direkte til:
Kommunikationscentret, Rygårds Allé 45, 2900 Hellerup, tlf. 45 11 46 00
Der kan findes mere information på www.komcenter.dk
Opdateret 16. februar 2012
Top