Genoptræning
Genoptræning efter hospitalsbehandling, sundhedslovens § 140
Efter udskrivelse fra hospital kan der være behov for genoptræning. Dette besluttes af den ansvarlige læge på hospitalet, der laver en genoptræningsplan. Genoptræningsplanen sendes til kommunens visitationsenhed.
Senest 3 hverdage efter at kommunen har modtaget genoptræningsplanen, vil du blive kontaktet af kommunen og oplyst om:
-
Hvor kommunen vil tilbyde, at genoptræning finder sted.
-
Mulighederne for kørsel.
Du vil blive kontaktet af træningsstedet inden for 5 hverdage omkring dato for start og planlægning af genoptræningsforløbet.
Hvor foregår træningen?
Glostrup Kommune yder genoptræning sammen med Brøndby og Albertslund kommuner, hvor genoptræningen derfor også kan finde sted.
Kørsel til genoptræning kan bevilges.
Du har mulighed for at vælge at blive genoptrænet i andre kommuner efter reglerne om frit valg.
Yderligere information om genoptræning efter sundhedslovens § 140 og kommunens regler og standarder kan findes i Glostrup Kommunes Kvalitetsstandard.
Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovenes § 86.
Hvis du har behov for genoptræning efter et sygdomsforløb, der ikke har krævet hospitalsindlæggelse, eller har du behov for vedligeholdende træning som følge af kroniske sygdomsforløb, kan du søge Glostrup Kommune om træning.
Du kan ringe eller skrive til kommunens visitationsenhed for at aftale et visitationsbesøg.
Senest 10 hverdage efter at Glostrup Kommune har modtaget en ansøgning, skal der være truffet afgørelse. Vurderes det, at der er behov for genoptræning efter serviceloven, vil du blive kontaktet af kommunen og få oplyst:
-
Hvilken form for træning du bevilges og begrundelse herfor.
-
Information og vejledning om kørsel
Du vil blive kontaktet af træningsstedet inden for 7 hverdage omkring dato for start og planlægning af træningsforløbet.
Hvor foregår træningen?
Træningen foregår Glostrup Kommunes træningscenter, Dommervangen 4, 1. eller i borgerens eget hjem, hvis dette er mest hensigtsmæssigt.
Yderligere information om genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens § 86 og kommunens regler og standarder herfor, kan findes i Glostrup Kommunes kvalitetsstandard.
Opdateret 13. februar 2012
Top