Nyt Kørekort
Hvis du vil have kørekort eller udvide dit nuværende kørekort med en anden kategori, skal du have undervisning hos en kørelærer, som er godkendt til den ønskede kategori. Du kan også få kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og traktor/motorredskab.
Du skal være opmærksom på, at du skal opfylde nogle helbredskrav for at få kørekort eller for at udvide dit kørekort.
Bemærk, at du skal have gennemført et kursus i færdselsrelateret førstehjælp for at få et kørekort. Det gælder kun for dem, der skal have kørekort for første gang.
Du kan få kørekort til følgende kategorier:
Kategori A - motorcykel (lille eller stor motorcykel)
Kategori B - almindelig bil
Kategori C - lastbil
Kategori D - stor personbil
Kategori E - påhængskøretøj
Du kan også få kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og traktor/motorredskab.
Fornyelse af kørekort
Når dit kørekort er ved at udløbe, kan du henvende dig i Center for Borgerkontakt for at få et nyt.
Du skal medbringe:
- Et udfyldt ansøgningsskema
- En lægeattest, som er udstedt af din egen læge
- Et billede (se kravene til billedet )
Dit kørekort, hvis det er af kreditkorttypen eller et gyldigt pas
Hvis du ikke har et kørekort af kreditkorttypen eller gyldigt pas, skal du i stedet medbringe din originale dåbs-, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation.
Lægeattest
Oplysningerne fra din lægeattest kan indebære:
- Krav om oplysninger fra en speciallæge
- Krav om vejledende helbredsmæssig køretest
- At dit kørekort bliver tidsbegrænset
- At dit kørekort ikke længere kan fornyes
Mistet eller defekt kørekort
Har du mistet dit kørekort eller er det slidt, kan du bestille et nyt. Du skal møde personligt op, medbringende:
Det nye kørekort koster 260 kr.
Kontrollerende køreprøve
Hvis det er mere end 3 år siden, dit kørekort udløb, skal du normalt aflægge en kontrollerende køreprøve (teori- og praktisk prøve), inden du kan få udstedt et nyt kørekort.
Betaling
Du kan betale med dankort eller med kontanter.
Prisen er:
-
Fornyelse af almindelig kørekort og erhvervskørekort kr. 260,00
-
Fornyelse af tidsbegrænsede kørekort gebyrfrit
-
Fornyelse af kørekort på grund af alder (+70 år) kr. 30,00
Internationalt kørekort
Hvis du ønsker, at få udstedt et internationalt kørekort, skal du henvende dig i Center for Borgerkontakt.
Når du skal have udstedt et internationalt kørekort, skal du huske at medbringe:
Leveringstid:
Dit internationale kørekort udstedes mens du venter, og er gyldigt i 1 år fra udstedelsesdatoen.
Pris:
Et internationalt kørekort 25,00 kr.
Knallertkørekort:
Ønsker du knallertkørekort skal du kontakte Ungdomsskolen der står for administrationen af dette.
Se evt. deres hjemmeside for mere information www.uc-glostrup.dk
Er du i tvivl?
Du er altid velkommen til at kontakte Borgerservice på telefon 4323 6500
Opdateret 16. februar 2012
Top