SFO - generelle oplysninger

 

 

BEMÆRK: KONTAKT SKOLEN FOR SEN INDMELDELSE I SFO

 

Åbningstider

SFO'erne er på skoledage åbne fra kl. 6.30 til kl. 16.45 på skoledage (fredag dog kl. 16.00).
Grundlovsdag lukker SFO'en kl. 13.00.

Lukkedage

  • 24. december til 31. december
  • 1. maj
  • fredag efter Kr. Himmelfart.

Økonomisk friplads
Der kan søges om økonomisk friplads i henhold til gældende lovgivning. 
Center for Borgerkontakt behandler ansøgninger om økonomisk friplads. 

Indmeldelse
I forbindelse med indskrivning til skole, skal forældre også indskrive barnet/børnene i SFO.

Alle børnehaveklassebørn, som er indskrevet i en af kommunens folkeskoler bliver optaget i SFO'erne senest 1. april det år, de skal starte i børnehaveklasse. 

Kontakt den pågældende skole vedr. spørgsmål omkring indmeldelse til SFO. Kommunen forventer, at forældrene kan orienteres senest i starten af marts.

Regler for optagelse i SFO

Når barn og forældre/værge har bopæl, og er tilmeldt folkeregistret i Glostrup Kommune, kan barnet fortsætte eller indskrives i SFO på den skole, som er skoledistrikt for det område, hvor man bor. Børn, fra andre kommuner, der optages eller fortsætter skolegang på en af Glostrup Kommunes skoler, kan optages i SFO, hvis det ønskes.
 

Udmeldelse 

Udmeldelse af SFO skal ske skriftligt og med én måneds varsel til den 1. eller den 15. i en måned. Udmeldelse kan ske digitalt via Pladsanvisningen-online.

Specielt for 3. klasses børn

Børn i 3. klasse bliver automatisk udmeldt af SFO pr. 31. marts 2011 og har herefter mulighed for at begynde i fritidsklub

Frit skole og SFO valg - gældende fra 1. august 2005 

Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til folkeskolelovens bestemmelser. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i skolekommunen for, hvilke børn der skal optages først. 

 

Opdateret 23. januar 2012
Top

Kontakt

Center for Skole
Rådhusparken 2
Tlf.: 4323 6100