Transport
Transport til skole
I almindelighed er det forældrenes pligt at sørge for barnets transport til og fra distriktsskolen.
Der er ifølge loven to undtagelser, som betyder, at kommunen skal sørge for transport til distriktsskolen:
- Børn, i børnehaveklasse, 1., 2. og 3. klasse, der har længere skolevej end 2,5 kilometer.
-
Børn, uanset klassetrin, der har kortere skolevej, men hvor politiet skønner at hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet.
Ansøgning samt yderligere oplysninger om transport til skole kan fås ved henvendelse til skolen.
Ansøgning om transport for det kommende skoleår skal afleveres på skolen senest den 1. juni.
Skema til ansøgning om transport kan udprintes her.
Transport ved valg af anden skole end distriktsskolen
Der ydes ikke transport til børn, hvis forældre selv har ønsket en anden skole end distriktsskolen. (Folkeskolelovens regler om transport).
Transport ved henvisning til skolegang på anden skole
Til elever - der i forbindelse med specialundervisningstilbud, undervisning i modtageklasser for tosprogede eller anden undervisning - er henvist til undervisning på anden skole i kommunen en distriktsskolen, kan der bevilges transport.
Transporten kan bevilges med enten skolebus eller lokal offentlig transport (buskort). Pædagogisk Psykologisk Rådgivning vurderer - ud fra elevens formåen, alder og lignende - hvilken transportform, den enkelte elev har behov for.
Ansøgning om transport for det kommende skoleår skal afleveres på skolen senest den 1. juni.
Transport til skole i forbindelse med tilskadekomst
Børn, der godt kan følge undervisningen på skolen, men som på grund af f.eks. et brækket ben ikke kan transportere sig selv til skole, kan bevilges transport i en kortere periode.
Ansøgning om transport - vedlagt lægeattest fra egen læge - fremsendes til skolen.
Transport til privatskole
Reglerne for ydelse af transport til privatskole kan fås ved henvendelse til privatskolen.
Opdateret 26. oktober 2011
Top