Skoleskift

I henhold til folkeskoleloven kan børn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat i henhold til folkeskolelovens § 40, stk. 2 (økonomiske rammer, klassedannelse, klassekvotient m.m.).

Har man som forældre et ønske om, at ens barn i skoleforløbet skifter til en anden af kommunens skoler, vil dette i mange tilfælde være muligt.

Overflytning til anden skole vil normalt ikke blive bevilget, hvis det medfører mere end 22 elever i klassen på den skole, der søges overflytning til.

Hvis en ansøgning om skoleskift til en anden skole end distriktsskolen bliver bevilget, skal eleven eller forældrene selv sørge for transport til og fra skolen.

Ved ønske om skoleskift kontakt skolen/skoleinspektøren på dit barns skole.

Ved ønske om anden skole end distriktsskolen i forbindelse med skolestart - se indskrivning.

Opdateret 14. september 2011
Top

Kontakt

Center for Skole
Rådhusparken 2
Tlf.: 4323 6100